Er scenen sat for et flydende læringsmiljø?

Læringsmiljøet i det gængse klasseværelse er skiftet. Da uddannelsesinstitutioner imødegik pandemiens konsekvenser for folkeskolens undervisning, måtte eleverne nødvendigvis se private omgivelser som et nyt læringsmiljø. Skolerne har siden lukket og åbnet, og elever har nødvendigvis måtte tilpasse sig konstante forandringer. Men er denne vekselvirkning mellem fysisk og virtuel undervisning i grunden dårlig for de unges trivsel i skolen?

Andreas Størup Ugilt

29. januar 2021 · 3 min læsning
CompanYoung

Vi er i en tid, som kræver tilpasning. Der er forandringer omkring os konstant, hvilket især er synligt hos uddannelsesinstitutioner på tværs af landet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at pandemien har sat de unges skolegang og hverdag på prøve. I vores undersøgelse af 239 unge på videregående uddannelser fortæller over 60 %, at hverdagen på deres uddannelse er påvirket negativt. Kun 4 % mener, at det er positivt; dette begrundes med, at transporttiden er nedsat.

Derudover blev de unge spurgt, om hvorvidt de foretrak fysisk eller virtuel undervisning – eller en blanding. Kun 6 % peger på, at der bør være en overvægt at virtuel undervisning; en tredjedel ønsker én dag virtuelt, men over halvdelen mener, at det bør fordeles ligeligt i løbet af en uge.


Er den traditionelle undervisning forældet?

Forståelsen af undervisning var helt anderledes for ikke engang et år siden. Vi går derfor ind i en tid, hvor nye forståelser af selvsamme vil påvirke vores syn herpå.

Som nævnt sætter unge pris på, at undervisning ikke er forankret i et enkelt format. Hvis vi ser på de fordele, der er hos de virtuelle timer, så undgås distraktioner som følge af det sociale fællesskab. Alligevel er fysisk undervisning uundværligt i det lange løb.

Fra et kommunikativt synspunkt er det virtuelle klasseværelse udfordret. Eleverne kan ikke se hinanden, hvorfor diskussionen vil mangle dynamik. Her er det fysiske format stærkt placeret, da kropssproget i høj grad nuancerer den måde, vi kommunikerer på.

Underviseren er ikke mindst sat på prøve i det nye læringsmiljø. Elever såvel som undervisere – såfremt disse ikke er på skolen – sidder i deres respektive hjem, hvilket tilvejebringer en  dynamik, som ikke findes i det neutrale klasseværelse. Det kalder på en vekselvirkning mellem underviseren og dennes elever, så den relevante undervisning bliver formidlet gennem det rigtige format.


En integreret del af hverdagen

En af vores bevæggrunde for at besøge den digitale verden er med formålet om at lære. For os er det en tilegnet egenskab. De unge er vokset op med denne adfærd.

Selv åbent hus-konceptet er blevet virtuelt faciliteret i pandemiens kølvand, således at unge stadig kan få vejledning uden fysisk fremmøde. Det er trods alt et arrangement, de tilgår for at lære mere om den givne uddannelsesinstitution. Her ser vi on demand-princippet slå til igen, men med et formål om at give unge de bedste forudsætninger på deres præmisser.

Om ikke andet kan vi udlede, at de digitale indfødte stadig møder udfordringer i den digitale verden. De efterspørger endnu fysiske timer, fordi det sociale aspekt er afgørende for at lære sammen. Det er endnu ikke kommet til rette i den virtuelle undervisning.

Selvom vi venter på, at alt bliver normalt, kan vi imidlertid overveje den fremtidige brug af de færdigheder, vi tilegner os for tiden. Måske skal vi spørge os selv, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis vi bibeholder både fysiske og virtuelle tiltag, hvor end det er fordelagtigt, når alt bliver normalt igen?

Tilmeld dig CompanYoungs Nyhedsbrev

Gør som +2000 andre i HR og uddannelsesverdenen. Få tilsendt CompanYoungs nyhedsbrev hver måned med fokus på unges valg af uddannelse, job og karriere.

Tilmeld dig her

Webinar: ‘Sådan holder du et verdensklasse virtuelt tiltrækningsevent’

D. 18. marts stiller vi skarpt på, hvad unge ønsker at opleve til virtuelle events, med afsæt i vores analyser af selvsamme eventformat.

Læs mere her

Skjul dette vindue