Trivsel: Hvad er det - og hvordan styrker du den?

Der er et stigende fokus på trivsel blandt politikere i medierne og på uddannelsesinstitutionerne. Det er naturligvis meget positivt, da mistrivsel er et alvorligt problem blandt alt for mange unge.

Men desværre tyder intet på, at situationen med mistrivsel blandt unge under uddannelse forbedres. I oktober 2022 udgav Center for Ungdomsforskning ny forskning, der viser, at unges mistrivsel accelererer, og at næsten halvdelen af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel.

Denne udvikling skal vendes, men for at kunne finde og anvende de rette løsninger, er det nødvendigt at forstå, hvad trivsel - og mistrivsel - egentlig er.

De tre trivselsarenaer

For at få en bedre forståelse af trivsel kan man se på de tre trivselsareaner, som området kan deles op i.

I uddannelsessektoren har der historisk set været mest fokus på den faglige trivsel, der ligger i naturlig forlængelse af den kerneopgave, som uddannelsesinstitutioner løser: At udvikle gode læringsmiljøer, hvor elever og studerende suger viden til sig og udvikler nye kompetencer. Men for at skabe god faglig trivsel er det også nødvendigt, at man trives socialt og personligt - det er den seneste tids mistrivsel blandt unge et soleklart bevis på. Og den udvikling udfordrer den klassiske måde at arbejde med trivsel på blandt uddannelsesinstitutioner. 

Med social trivsel forstås, om man er en del af et eller flere fællesskaber, om man føler sig tryg i dem og bliver stimuleret på en måde, der giver en lyst til at være en del af fællesskabet. Det kan både være i og/eller udenfor skolen. Personlig trivsel henviser til de forventninger, man har til sig selv. Det er ofte her, vi ser, at mange unge føler et stort forventningspres, hvor særligt bekymringer om fremtiden spiller ind. Og det kan få konsekvenser for ens psykiske velvære på et individniveau. Uddannelsessektoren skal i langt højere grad arbejde med at øge den sociale og personlige trivsel, da dette er en forudsætning for at kunne lære og trives fagligt og dermed få et godt og udbytterigt uddannelsesforløb. For at kunne arbejde med mistrivsel er det nødvendigt at forstå, hvorfor det opstår. Det dykker vi ned i her.

Årsager til mistrivsel

Ligesom der i samfundet generelt er et stigende fokus på trivsel, og ikke mindst mistrivsel, forskes der også i stigende grad i emnet.

I oktober 2022 udgav Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet ny forskning om årsagerne til den stigende mistrivsel blandt unge. Forskningen er samlet i bogen Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering, der er skrevet af professor og centerleder for CeFU, Noemi Katznelson, forsker og lektor ved CeFU, Mette Pless, samt forsker og lektor ved CeFU, Anne Görlich. Forskningsprojektet fandt frem til særligt tre bagvedliggende årsager:

• Acceleration og tempo: Forskningen fra Aalborg Universitet nævner som en faktor det konstante krydspres med fokus på hurtigere afklaring og at komme hurtigere igennem, de unge er i. Der peges derudover på, at det særligt er det store udvalg af muligheder, der er en udfordring. I CompanYoung viser vores erfaringer og undersøgelser af unges uddannelsesvalg også, at en stor del af de unge, der starter på en uddannelse, i høj grad er i tvivl om valget i løbet af uddannelsen.
  
  
• Præstationer: En anden væsentlig årsag til mistrivsel er præstationskulturen. Dette kommer blandt andet af, at de unge mødes af konstante valg og tests med fokus på at performe. Derudover stiller de unge i dag højere krav til sig selv end tidligere. Dette gælder både det faglige, men også særligt i forbindelse med deres sociale deltagelse i fællesskaber. Dette understreger vigtigheden af, at man som uddannelsesinstitution ikke blot kan nøjes med at arbejde med den faglige trivsel.
  
  
• Psykologisering: Psykologisering er en tosidet problemstilling, der kan have indflydelse på de unges trivsel. På den ene side kan øget fokus på en psykologisk vinkel som forklaring på udfordringer sætte unge i stand til at håndtere deres udfordringer med gode værktøjer og metoder fra psykologien. Men på den anden side kan det være problematisk med for meget selvmonitorering, hvor man tænker for meget over, hvordan man har det. 

Frafald hænger tæt sammen med trivsel

De frafaldsudfordringer, som mange institutioner oplever, hænger tæt sammen med mistrivsel. Flere undersøgelser viser, at sammenhængen mellem trivsel og gennemførelse er stærk.

Danmarks Evalueringsinstitut har i en større undersøgelse fra 2021 dokumenteret, at sandsynligheden for frafald falder betydeligt, når scoren i generel trivsel stiger (målt på en score fra 1-5) blandt elever på erhvervsuddannelser: Sandsynligheden for frafald er 32% ved lav trivsel (score 1); 12% ved middel trivsel (score 3) og blot 3% ved høj trivsel (score 5). Der er kontrolleret for elevernes baggrundskarakteristika i undersøgelsen. Det er altså tydeligt, at øget trivsel reducerer frafald fra uddannelser. 

Hvordan kan man arbejde med trivsel (og mistrivsel)? 

Hvis man som uddannelsesinstitution skal arbejde med trivsel, kræver det involvering af medarbejdere i alle lag af organisationen. Trivsel skal være på radaren og ledere, undervisere, vejledere og konsulenter bør kende deres rolle og muligheder for at skabe god trivsel og handle på mistrivsel.

En af de vigtigste og mest effektfulde måder at håndtere mistrivsel på er at handle hurtigt. Men det kan være svært, når man som underviser eller vejleder har en travl hverdag med ansvar for mange elevers trivsel og læring. Den første udfordring er at identificere, hvem der mistrives og evt. har brug for ekstra støtte - særligt hvis de ikke er SPS-støtteberettiget. Nogle elever er gode til at bede om hjælp, mens andre er mere stille, introverte eller svære at aflæse signaler fra, som undervisere eller vejledere kan reagere på. Så hvordan identificerer man de elever, der ikke trives hurtigt, så man kan nå at iværksætte de rette støtteinitiativer? 

En af måderne man kan arbejde mere proaktivt med trivsel og mistrivsel er ved at lave mikromålinger på elever eller studerende ca. en gang i måneden. Her kan de tjekke ind på mobilen og give udtryk for, hvordan de har det. Det giver overblik og mulighed for dialog om de sociale og personlige aspekter af trivsel i personalegruppen. Spørgsmålene i mikromålingerne skal skal ikke fokusere på det faglige, men derimod designes, så de opfanger trivselssignaler tidligt, både på individ- og gruppeniveau. 

Via mikromålingerne kan eleverne også blive koblet direkte til støttetilbud, som skolen har. Det kunne fx være samtaler med vejledere eller eksterne rådgivningstilbud, som kan hjælpe mod angst, stress eller andre udfordringer, der i sidste ende kan føre til frafald. 

Hvis I vil høre mere om, hvordan vi hjælper uddannelsesinstitutioner med trivselsarbejdet - bl.a. via mikromålinger - kan I kontakte Nikolaj Schlüter, Head of Experience.

Vil du vide mere?

Kom forbi. Vi byder både på viden og varm kaffe.