Kampen om de unge: To regioner vinder, tre taber

Antallet af 16-25-årige i Danmark bliver færre frem mod 2041. Men det nationale tal skjuler den virkelige krise: tre regioner taber unge fra to sider, og de kommer ikke tilbage.

  

Graf 1: Nationalt fald i 16-25-årige, 2025-2060 (delta fra 2026-niveau). Kilde: Danmarks Statistik, FRDK126.

  

Danmark har et demografisk problem med de unge. Men det er måske ikke det problem, de fleste tror.

Tal fra Danmarks Statistiks nyeste befolkningsfremskrivning (FRDK126, 2026) viser at gruppen af 16-25-årige falder med 9,1 % frem mod 2041 - svarende til 67.986 færre unge end i dag. Det er et reelt fald, og det kræver opmærksomhed. Men fokuserer man kun på det nationale tal, overser man den krise, der folder sig ud regionalt.

For faldet er ikke jævnt fordelt. Nordjylland rammer indeks 87,7 i 2041. Syddanmark 88,7. Sjælland 88,1. 

Konkurrencen om de unge er ikke noget der kommer. Den er allerede her. Dertil kommer et nyt pres: Forsvaret planlægger at indkalde op til 13.000 unge hvert år til 11 måneders værnepligt - svarende til hver femte 18-årige. Færre unge, og Forsvaret vil have flere. Vi er ved at konkurrere om den samme lille pulje fra alle sider.

 

 

Et nationalt fald, der gemmer en regional forskel

Når man ser den nationale kurve, ser det håndterbart ud. Fra 744.000 unge i 2026 falder vi til ca. 676.000 i 2041 - og herefter stiger det igen, om end vi aldrig vender tilbage til 2026-niveauet inden 2060 med de aktuelle fremskrivninger. Et reelt fald, men ikke en krise der rammer alle ens.

Og det er præcis pointen.

Graf 2: 16-25-årige pr. region, indeks 2025-2050 (2025 = 100). Kilde: Danmarks Statistik, FRLD126.

Bag det nationale tal gemmer sig to meget forskellige udviklinger. Hovedstaden og Midtjylland mister minimalt - indeks 92-93 i 2041 - og er næsten tilbage på 2026-niveau i 2050. Nordjylland, Syddanmark og Sjælland falder til henholdsvis 87,7, 88,7 og 88,1, og selv i 2050, når kurven nationalt er ved at rette sig op, forbliver disse tre regioner markant under udgangspunktet.

Det nationale gennemsnit er et nyttigt overblik. Men for en virksomhed i Aalborg, en erhvervsskole i Esbjerg eller en ungdomsuddannelse på Sjælland er det regionale tal det, der afgør hverdagen.

 

 

Nordjylland, Syddanmark og Sjælland taber

Faldet i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland handler ikke alene om færre fødsler i 00'erne. Det handler om at disse regioner mister unge ad to kanaler simultant.

Den første kanal er intern migration. Unge født i Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland tager til Aarhus og København for at studere - og de kommer sjældent hjem.

Sjælland er hårdest ramt: 9,5 % af regionens unge forlader den internt hvert år med et nettotab på over 3.000 unge. Syddanmark mister tilsvarende 6,9 % netto. Nordjyllands situation er anderledes: den interne nettofraflytning er næsten neutral - kun 143 unge om året. Nordjyllands udfordring er primært at regionen er lille og ikke tiltrækker internationale unge i samme omfang som storbyerne. Til sammenligning tiltrækker Midtjylland og Hovedstaden netto henholdsvis 2.000 og 4.500 unge om året fra andre regioner.

Den anden kanal er international tilstrømning - eller rettere fraværet af den. DST's indvandringsdata viser at der i 2025 ankom over 20.000 internationale unge i alderen 16-25 til Region Hovedstaden og knap 7.700 til Region Midtjylland. 

Mønsteret er tydeligt: det er studiestart der driver tilstrømningen. I København springer antallet af 20-årige indvandrere fra 635 til 2.828 på ét alderstrin. Det er ikke flygtninge eller arbejdsmigration, som typisk spreder sig jævnt over alderstrin. Det er unge der kommer for at studere.

Region Syddanmark modtager faktisk relativt set næsten lige så mange internationale unge som Midtjylland - ca. 4-5 % af regionens unge base hvert år. Men det hjælper ikke nok, fordi Syddanmarks problem primært er intern fraflytning til andre danske regioner, som beskrevet ovenfor.

Og det er vigtigt at nuancere dynamikken: en andel af de internationale unge rejser hjem igen efter studiet. Men nettobidraget er positivt og markant - ca. 7.000 flere ankommer til Hovedstaden end rejser hvert år i aldersgruppen 16-25.

En del af den seneste stigning skyldes i øvrigt ukrainske unge mænd, som fik lempet udrejsereglerne i august 2025 - men DST's fremskrivning antager allerede, at omkring 50.900 ukrainere med ophold efter særloven udvandrer igen, når loven udløber i 2027. De regionale forskelle i denne artikel er derfor ikke kunstigt oppustet af midlertidige flygtningestrømme - de er beregnet efter at DST har renset for netop det. 

Data viser desuden at storbyerne faktisk fastholder de unge efter studiet: 25-35-årige i Hovedstaden og Midtjylland falder mindre i indeks end 16-25-årige. Det er præcis den dobbelte ventil de øvrige regioner ikke har adgang til.

Det ses direkte i alderssammensætningen i dag. 16-25-årige udgør 13,2 % af befolkningen i Midtjylland og 12,9 % i Hovedstaden - men kun 10,7 % i Sjælland. En forskel på over 2,5 procentpoint, der ikke skyldes færre fødsler, men at universitetsbyerne år efter år tilføres nye unge udefra, mens Sjælland hverken tiltrækker dem eller tilknytter sine egne.

 

"Udkanten taber unge i begge ender: de lokale rejser mod de store byer og vender sjældent hjem, mens internationale studerende lander i København og Aarhus - og mange bliver. Det er den buffer udkanten mangler."

- Mike Neve Villadsen

 

Et forbehold: Fra august 2025 ophævede Ukraine udrejseforbuddet for mænd i alderen 18-22 år, hvilket midlertidigt øgede indvandringen i netop denne aldersgruppe. Mønstret med et markant spring i indvandring ved 20-årsalderen er dog dokumenteret stabilt tilbage til mindst 2015 - så det underliggende studiestart-fænomen er strukturelt.

 

Det er ikke udelukkende et fødselstal-problem, det er et tilknytningsproblem

Det nationale fald er også demografisk. Danmarks samlede fertilitet lå stabilt omkring 1,7-1,9 i tre årtier fra 1990 til 2021 - men faldt derefter markant fra 1,72 i 2021 til 1,47 i 2024, det laveste niveau nogensinde målt. I 2025 steg fertiliteten igen til 1,51 - men niveauet er fortsat langt under de 2,1 der skal til for at holde befolkningen stabil. De årgange, der udgør de 16-25 frem mod 2041, er allerede født - og der er færre af dem.

Men her er det afgørende: fertiliteten er ikke lavere i udkanten. Ifølge Danmarks Statistik havde Region Hovedstaden i 2025 den laveste fertilitet af alle fem regioner (1,47 barn pr. kvinde), mens Nordjylland (1,53), Midtjylland (1,55), Syddanmark (1,55) og Sjælland (1,59) alle lå højere. Mønstret er ikke nyt: Region Hovedstaden har haft den laveste fertilitet af alle fem regioner hvert eneste år siden 2006 - de seneste 20 år i træk. Der fødes ikke markant færre børn i Nordjylland relativt til befolkningens størrelse. Den geografiske kløft opstår ikke på fødegangen - den opstår ved studiestart. Nordjylland falder til indeks 87,7 i 2041. Hovedstaden til 93,1. Den forskel skabes af vandring: unge der er født og opvokset i udkanten, rejser ved 18-20-årsalderen og kommer ikke hjem igen.

Graf 3: Fertilitetskvotient, Danmark og udvalgte regioner, 2006-2025. Kilde: Danmarks Statistik, FOD407.

Det, der afgør om en virksomhed eller uddannelsesinstitution i Nordjylland eller Syddanmark klarer sig, er ikke fødselstallene - dem kan ingen ændre på nu. Det er evnen til at tiltrække og skabe tilknytning hos de unge der faktisk er der, og dem der overvejer at komme. Det er et tilknytningsproblem. Og det er løseligt.

 

 

Hvad det kræver af jer nu

Tallene er klare om tidshorisonten: vi er allerede i bevægelsen. Faldet er ikke noget der sker i 2030 eller 2035. Det sker nu, år for år, og kurverne viser at Nordjylland og Syddanmark allerede er under 95 i indeks - mens vi skriver 2026.

Synlighed der rækker ud over lokalområdet.
Unge i Aalborg beslutter ikke kun mellem lokale tilbud. De beslutter imellem Aalborg og København. Det kræver en karriere- eller elevside der reelt konverterer, samt tilstedeværelse på de sociale medier og platforme hvor unge rent faktisk er - ikke bare et opslag på jobindex.

Ambassadørkorps: lad unge tale til unge.
Den mest effektive tilknytningsmekanisme er ikke en HR-kampagne - det er unge medarbejdere eller elever der fortæller om deres egen hverdag på sociale medier. Det virker fordi budskabet kommer fra nogen målgruppen kan spejle sig i. 

Bliv skarpe på jeres EVP.
De fleste virksomheder skriver "et godt arbejdsmiljø" og "spændende udfordringer" i deres jobopslag - men det siger reelt ingenting, og unge gennemskuer det med det samme. Sæt jer sammen og bliv konkrete: hvad kan I helt præcist tilbyde, som andre ikke kan? Er det fleksibiliteten, uddannelsesmulighederne, ansvaret fra dag ét, eller noget helt fjerde? Og lige så vigtigt: brug jeres nuværende medarbejdere til at bevise det. En ung elev eller medarbejder, der fortæller om sin egen hverdag, vejer langt tungere end ti linjer corporate-tekst - fordi det viser at løftet reelt indfries, og ikke bare er noget I skriver.

Ram beslutningen, før den er truffet.
Data viser at kløften opstår ved studiestart - men beslutningen om hvilken uddannelsesvej og hvilken by, tages ofte allerede i 6.-8. klasse. Brobygningsforløb, praktikpladser og synlighed på ungdomsuddannelserne skal ramme unge år før de fylder 18, ikke efter.

Tiltræk de internationale unge der allerede er i landet.
Over halvdelen af alle internationale unge lander i Region Hovedstaden - men de er allerede i Danmark. Byg samarbejder med universiteterne i København og Aarhus om praktikpladser og trainee-forløb målrettet internationale studerende, der kan lokke dem til jeres region efter endt uddannelse, i stedet for udelukkende at konkurrere om lokale unge.

Fasthold efter de 25 - ikke kun før.
Data viser at storbyerne ikke bare tiltrækker unge, de fastholder dem bedre efter studiet end udkanten gør. Byg alumne-netværk, klare karriereveje og traineeprogrammer der giver unge medarbejdere en grund til at blive, når de rammer midten af tyverne og andre muligheder byder sig.

Data er jeres navigationsredskab.
Generelle demografidata fortæller jer at der kommer færre unge. Det er ikke nok. UVAX - Danmarks største undersøgelse af unges valg af uddannelse og karriere - viser hvad der reelt driver deres beslutninger, og giver jer et konkret grundlag for at prioritere indsatsen frem for at gætte.

 

Kampen om de unge er ikke slut. Den er kun lige begyndt.

Deltag i UVAX og få unik data om unge og deres valg af uddannelse og karriere. Insigt I kan bruge til, at blive endnu skarpere i jeres kommunikations til dem. 

Tilmeld jer her.

 

Kilder:

- Danmarks Statistik, FOLK1A — Befolkning efter område, køn, alder og kvartal
- Danmarks Statistik, FRDK126 - Befolkningsfremskrivning 2026, landsplan
- Danmarks Statistik, FRLD126 - Befolkningsfremskrivning 2026, fordelt på regioner
- Danmarks Statistik, VAN1AAR - Indvandringer efter område, alder og tid
- Danmarks Statistik, VAN2AAR - Udvandringer efter område, alder og tid
- Danmarks Statistik, FLY55 - Interne flytninger mellem regioner efter alder
- Danmarks Statistik, FOD407 - Fertilitetskvotienter efter alder, område og tid
- DR, "Forsvaret vil indkalde hver femte ung som soldat" (30. maj 2026)