Det anslås, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i Danmark i 2030, hvis ikke der snart sker en væsentlig styrkelse af tiltrækningen og tilknytningen til erhvervsskolerne. Det er en udfordring, vi arbejder intensivt på at undersøge og løse i CompanYoung.
Noget helt afgørende, der skal til for at styrke tiltrækningen til erhvervsuddannelserne, er at introducere mulighederne bedre – og tidligere.
Længe før unge starter på en uddannelse eller i en virksomhed, er de i en passiv beslutningsproces, hvor de opbygger viden og forestillinger om de forskellige muligheder, der findes.
De fleste yngre børn bliver spurgt om “hvad skal du være, når du bliver stor?”, og de leger sig til deres egen forståelse af professioner.
I denne tidlige periode er børnene typisk præget af det, de kender fra eksempelvis familie, skole og medier. Og i takt med at barnet bliver ældre og kommer i mellemtrinet og udskolingen, vil det lære mere og mere om de forskellige fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.
Er I en del af overvejelserne allerede her? Så er der tre gange større chance for at blive valgt til, når den unge engang står overfor uddannelsesvalget!
Her kan vi se, at der er en helt særlig udfordring for erhvervsuddannelserne. Vores seneste UVAX-data viser, at kun 7 % af de unge, der startede på en gymnasial uddannelse i 2023, havde haft en erhvervsuddannelse i overvejelserne.
Læs også: Styrk tiltrækningsindsatsen med viden om de unges beslutningsproces.
Vi ser allerede nu flere gode initiativer, der har fokus på den helt tidlige indsats og de unges passive beslutningsproces for at skabe interesse for erhvervsuddannelserne.
Det gælder blandt andet kommuner, der har kørt forsøgsordninger med at have unge fritidsjobbere på plejehjem. I eksempelvis Aalborg Kommune gav ordningen gode erfaringer, hvilket betød, at den blev gjort permanent.
Der er også flere og flere eksempler på grundskoler og kommuner, der introducerer mulighederne for at bruge en eller flere skoledage i udskolingen på en erhvervsskole. Samtidig forsøger Københavns Kommune sig med at inddrage lokale lærlinge i undervisningen af håndværksfag for 9. klasseselever på en af kommunens folkeskoler.
Disse er eksempler, hvor man arbejder med introduktionen i folkeskolen, men der er også eksempler, hvor vi virkelig kan tale om tidlig introduktion til EUD. Det gælder Guldborgsund Kommune, der har oplevet stor succes med at bruge teorien fra folkeskolen med praksis på erhvervsuddannelserne – helt ned på mellemtrinnet.
På baggrund af al vores viden fra vores UVAX-undersøgelser og mangeårige erfaring med at tiltrække unge har vi tidligere udarbejdet Opportunity-modellen, som er udviklet med det formål at afklare den unges beslutningsproces.
Opportunity-modellen understreger et behov for at tænke anderledes og arbejde med langsigtet positionering af de enkelte uddannelser og virksomheder - og at sætte ind tidligere.

Find mere viden fra CompanYoung her.
Tiltrækning
Viden
STX
Fastholdelse
Trivsel
Karriere