Anbefalinger til den nye praktikordning

Praktikplads-AUB

Af Christian Mehlsen

2. februar 2018

Det skal være mere attraktivt at oprette praktikpladser til erhvervsuddannede, sådan lyder målsætningen for den nye praktikordning Praktikplads-AUB, der er trådt i kraft den 1. januar 2018. 

I denne artikel giver vi dig en kort introduktion til at forstå de nye praktikregler. Vi kommer herefter med to gode råd, der kan hjælpe dig godt på vej med at udarbejde en effektiv elevrekruttering, der er tilpasset den nye praktikordning.

Hvem inkluderer praktikordningen?

Praktikplads-AUB er et resultat af trepartsaftalen fra 2016, hvor det blev besluttet, at flere arbejdsgivere – både i den offentlige og private sektor – skal bidrage med at uddanne og oplære erhvervsuddannede, så man kan imødegå den fremtidige mangel på kvalificeret erhvervsuddannet arbejdskraft i Danmark og oprette mellem 8000 og 10.000 ekstra praktikpladser om året.

Praktikordningen er obligatorisk for alle arbejdsgivere, der i det forudgående år har haft en eller flere fuldtidsmedarbejdere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Hvis du har haft flere på deltid vil de også blive regnet sammen og tælle som en fuldtidsmedarbejder.

For at sikre, at virksomheder uddanner nok elever, har Undervisningsministeriet iværksat et nyt belønningssystem, der enten belønner eller straffer virksomheder økonomisk.

Hvis virksomheder opfylder målet for, hvor mange elever, som de skal uddanne og samtidigt uddanner flere elever, end de i gennemsnit har gjort i de seneste tre år, vil de kunne få en praktikbonus på op til 25.000 kr. pr. ekstra elev. Hvis virksomheder modsat ikke uddanner et tilstrækkeligt antal elever og lærlinge, vil de skulle betale en afgift på 27.000 kr.

Vigtige punkter i Praktikplads-AUB

For at forstå de nye praktikregler er det afgørende at have forståelse for to parametre – måluddannelsesratio og elevpoint – og skrive to vigtige datoer ned i kalenderen:

– Måluddannelsesratio: Hvor mange elever hver enkelt branche og sektor i gennemsnit skal have på et kalenderår. Eksempelvis har bygge- og anlægsvirksomheder en målratio på 0,029, hvilket svarer til, at de skal ansætte 2,9 elever pr. 100 erhvervsuddannet medarbejder. Se brancheoversigt.

– Elevpoint: Ikke alle elever tæller det samme antal elevpoint: En eventkoordinator tæller fx 0,97 elevpoint, mens en grafisk teknikker tæller 1,20 elevpoint. Se oversigt over elevpoint

– April 2018: I får tilsendt en forskudsopgørelse, der viser, hvor mange elever I skal uddanne i løbet af 2018.

– Juni 2019: I får tilsendt en årsopgørelse, der viser om I har levet op til jeres mål om oprette nok praktikpladser. I vil her kunne se en opgørelse om I skal have et økonomisk tilskud eller betale en afgift.

 

 


Gode råd til at nå i mål med Praktikplads-AUB

En konsekvens af den nye praktikordning er, at mange arbejdsgivere, som ikke har et professionaliseret elevprogram, vil blive berørt af den nye ordning og nu forventes i stigende grad at skulle uddanne elever. Nedenstående giver vi dig i CompanYoung to gode råd til at komme godt i gang.

1) Tænk ambitiøst 

For at udforme en ambitiøs elevrekruttering, og tiltrække de helt rette kandidater til ens organisation, er det vigtigt at tage ens elevforløb seriøst og brande det på den rigtige måde. Der er mange forskellige muligheder for at kunne lykkes med det. Her er nogle eksempler:

A) Få udviklet en brandstrategi for, hvad der skal gøre jeres praktiksted unik.

B) Styrk jeres young employer branding på jeres hjemmeside, fx med medarbejderportrætter

C) Indryk jeres jobannonce på Elevplads.dk

D) Få en seriøs medieplan udviklet, så I kan komme bredt ud på de sociale medier

E) Anvend et rekrutteringssystem, der er skræddersyet til de unge.

Få inspiration fra vores kundecases:

Jysk giver unge talenter et godt tilbudHurtig og nem rekruttering hos Focus Flex Leasing og Wagner og Tøjekspertens elevkampagne


2) Vær ude i god tid med Praktikplads-AUB

Hvis du som virksomhed ikke har ansat elever eller lærlinge før, må du i første omgang henvende dig til den lokale erhvervsskole. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke typer elever og lærlinge, som I kan blive godkendt til at uddanne. Denne vurdering afhænger af, hvilke kompetencer som I har i huset til oplæring. 

Når du ansætter nye elever er det vigtigt, at du timer rekrutteringen på den bedste mulige måde. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at elever og lærlinge typisk søger praktikpladser i to perioder:

– Den første periode er fra januar-maj med henblik på at starte efter sommerferien. 

– Den anden periode er fra oktober-december for at starte op i det nye år.

For at kunne tiltrække og rekruttere de mest kvalificeret elever, der søger praktikplads, anbefaler vi vores kunder at starte op så hurtigt som muligt – gerne i februar eller marts. Hvis I først starter med at rekruttere fra april og maj af, vil I nemlig risikere, at de dygtigste elever allerede har fundet en praktikplads efter sommerferien.

Hvis I tilsvarende først starter op med elevrekrutteringen efter sommeren, vil praktikpladsen først blive oprettet i det nye år. I skal her være opmærksomme på, at praktikordningen kører på årsbasis fra januar til december, og at det derfor kan være svært at skaffe nok elever til 2018. Det er derfor mest fordelagtigt for jer at komme i gang nu.

Nå i mål med Praktikplads-AUB

CompanYoung er eksperter i at tiltrække og rekruttere unge. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan du når i mål ift. at finde de rette elever, lærlinge og trainees til din arbejdsplads.

Kontakt mig

Har du lyst til at vide mere om dette emne, så kontakt mig

Kevin Rebsdorf

Kevin Rebsdorf

CEO & Co-Founder

22 28 23 21

kevin@companyoung.com

LinkedIn

Tilmeld vores nyhedsbrev

Har du lyst til at modtage seneste nyheder om tiltrækning- og rekruttering af unge?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, bliv inspireret og vær altid opdateret på viden om generation YZ.

Om forfatteren

Christian Mehlsen

Christian er Marketing Coordinator i CompanYoung. Her står han for at udarbejde blogs, artikler, pressemeddelelser og webindhold. Det er vigtigt for ham at arbejde vidensbaseret og altid have fingeren på pulsen ift. nye tendenser på markedet og i samfundet.

CompanYoung ApS
Vestre havnepromenade 1B 3.Sal
9000
Aalborg