Sådan vælger de unge efterskole

Af Rasmus Lindgaard

28. september 2017

Hvert år vælger omkring 28.000 unge mennesker at tage på efterskole, hvilket gennem den sidste årrække har været støt stigende. Hvor dette måske kan skyldes en større generation af unge mennesker, er dette ikke den eneste forklaring. Efterskoler er ikke længere en homogen størrelse, men differentier sig i højere grad end før med forskellige valgfag, linjer og tematiseringer, hvilket kan siges at tiltrække en større mængde af unge mennesker end tidligere. Det interessante bliver derfor at skabe en forståelse for, hvad det er, de unge søger, når disse vælger at tage et år på efterskole.

Dette endte ud i, at en gruppe unge efterskoleelever blev inviteret til et fokusgruppeinterview for at tage en snak om, hvorfor de netop har valgt at tage på efterskole. Nærværende artikel er således en gennemgang af de tematiseringer, som opstod om de tanker og overvejelser, et ungt menneske gør sig, når denne beslutter sig for, at et år på en efterskole er planen. Fokusgruppen bestod af syv nyopstartede efterskoleelever fordelt på både 9. og 10. klasse.

Tema 1: Dét at gå på efterskole

Når et ungt menneske skal beskrive, hvordan det er at gå på efterskole, anvendes oftest fortællinger om det sociale og dannelsen af nye venskaber. Da dette ikke repræsenterer den store overraskelse, er det derfor spændende at forsøge at dykke dybere ned i, hvordan den unge betragter hverdagen som efterskoleelev. Her beskriver fokusgruppens deltagere, at hverdagen på en efterskole er meget anderledes, end hvad den unge før var vant til. Enkelte af fokusgruppens deltagere fortæller eksempelvis, at de er overraskede over, at de sociale relationer opstår så hurtigt; noget der ”hjemme” ville tage meget længere tid.

”Vi er sammen hele tiden, og det føles som om, vi har kendt hinanden nærmest altid”

For mange af deltagerne er hverdagen på en efterskole en overraskelse, og flere forstår først, hvad det egentligt ville sige at gå på efterskole, da de er begyndt. Dette vidner om, at deltagerne ikke havde sat sig 100 % ind i, hvad et efterskoleophold indebærer, men på den anden side, er det også svært at forstå, hvad det vil sige pludselig at skulle flytte hjemmefra og bo på en skole, som stiller nogle større krav til eleven, end hvad den unge er vant til derhjemme. Her nævner flere yderligere, at de har været nervøse for, hvordan det ville blive, og særligt om de kunne få det sociale til at fungere.

”Jeg var meget nervøs for, hvordan det skulle gå med det sociale, men allerede efter den første aften gik det rigtigt godt”

Desuden beskrives det af deltagerne, at det kan være særligt hårdt, at ugen oftest er fyldt med aktiviteter, som gør, at dagen først slutter sent. Dette resulterer i, at flere nævnte, at de godt kan bruge mere fritid, mens andre er glade for, at der netop er så meget at lave hele tiden. Dette suppleres med, at trods de hårde og lange dage er der altid en god stemning og et godt sammenhold, hvor en af eleverne præciserer dette ved at nævne, at der til forskel fra derhjemme altid er nogle at snakke med på ens egen alder.

”Jeg tror, at stemningen er så god, fordi der er altid nogen at snakke med på ens egen alder”

Tema 2: Valget om at tage på efterskole

Efter overordnet at tale om, hvad det vil sige at gå på efterskole, bliver samtalen mere specifik, og vi kommer således ind på, hvorfor deltagerne har valgt et efterskoleophold. Her er det måske ønskværdigt at kunne nævne den ene almen gyldige grund til den unges valg af efterskole, men i stedet overrasker respondenterne i deres fortællinger og kan hver i sær give deres unikke grund til, hvorfor netop de har valgt at tage på efterskole. Snakken starter dog først med, at deltagerne blot angiver en overordnet og umiddelbar forklaring på deres valg. Disse fortællinger indeholder ikke overraskende beskrivelser af ønsket om at lære nogle nye mennesker at kende og have et sjovt år. En af deltagerne beskriver, at han har valgt et år på efterskole for at tage et, hvad han beskriver, ”hyggeår”, og en anden nævner samtidigt, at hun ser efterskole året som et sabbatår.

Efter at havde klaret det rigtigt godt i 9. klasse, har jeg valgt at tage et hyggeår

Herefter tager diskussion dog en mere spændende drejning. Hvor det kunne antages, at de unge ikke ved, hvad de vil og derfor bruger efterskoleåret som en base til at overveje deres fremtidsmuligheder, er det for deltagerne tværtimod ikke tilfældet. Et efterskole ophold omhandler for deltagerne ikke en usikkerhed om fremtiden, og hvad de vil efter sommerferien. Alle deltagerne er, når de bliver spurgt, klare og præcise i deres svar og ved derfor allerede, hvad de vil, når efterskoleåret er omme. De unge viser her, at deres valg om at tage på efterskole ikke bunder i en generel forvirring, men repræsenterer i stedet en gruppe af velovervejede unge, som ved, hvad de vil.

Den unges beslutning skal derfor ikke ses som usikkerhed, men skal i højere grad forstås, som at den unge ikke har travlt og i stedet forsøger at nyde livet. En af deltagerne forklarer det ved, at han ikke betragter sig som særlig gammel, og et år til eller fra har ikke nogen betydning. En anden supplerer med, at han faktisk overvejer at tage 10. klasse igen på en anden efterskole, bare lige for at prøve det. Selvom den unge ikke har travlt, ses det af nedenstående citat, at efterskoleåret i mange tilfælde er nøje planlagt, og den unge søger udfordringer uden mor og far.

”Jeg fik klassens højeste gennemsnit og vil nu bruge et år på efterskole til at komme i bedre form og forbedre mig fysisk, da jeg drømmer om at blive jagerpilot”

Hvor det ovenstående citat vidner om et planlæggende ungt menneske, beskriver en anden, at han har haft det svært i sin forhenværende skole, og mere præcist følte sig stemplet af lærerne. Derfor ser han efterskoleåret, som en måde at starte på en frisk og uden fordomme.

”Jeg havde det svært på min tidligere skole og følte mig stemplet af lærerne… Jeg synes allerede nu, at mine lærer her på skolen ser mig med friske øjne”

Igen vidner det om den reflekterende unge, som oftest ser en mening i alt, hvad de gør. Et efterskoleophold betragtes derfor på godt og ondt af den unge, der i høj grad stiller sig spørgsmålet om, hvad kan jeg få ud af det. 

Tema 3: Hvad vælger de efterskole ud fra?

Efter at have afklaret, hvorfor deltagerne har valgt at tage på efterskole, går snakken herefter på, hvad der specifikt kigges på, når den enkelte skal beslutte sig for, hvilken efterskole der vælges. Igen ses det, at flere parametre er i spil. Typisk beskriver deltagerne, at de starter med overordnet at orientere sig om, hvilke efterskoler der kunne være relevante. Her er beslutningen baseret på, om den enkelte efterskole kan tilbyde de interesser, som den unge dyrker.

”Jeg kiggede meget på, hvad jeg kunne lave af aktiviteter”

Selvom deltagerne beskriver, at de klart vælger ud fra, hvilke aktiviteter den enkelte skole har, er der dog ikke tale om, at den unge gennemgår alle landets 245 efterskoler, men i stedet skabes et hurtigt overblik for derefter at undersøge nogle efterskoler mere i dybden. Andre nævner her, at deres valg også er baseret på traditioner og forklarer i denne sammenhæng, at deres søskende eller forældre har gået på skolen, og det derfor virker, som det naturlige valg at føre denne tradition videre.

Mine forældre og brødre har selv gået her, så jeg havde ikke rigtig noget valg

Afsluttende bemærkninger

Den unges valg af efterskole kan derfor på den ene side betragtes som rationelt, da den unge vælger ud fra nogle specifikke værdier og kigger derfor meget på, hvad den enkelte efterskole indeholder af aktiviteter, og hvordan det passer ind i deres videre planer. Valget beror dog alligevel på en vis grad af tilfældigheder, da der ikke er tale om en komplet gennemgang af alle efterskoler. I stedet udvælges der, på baggrund af den unges umiddelbare betragtning, en håndfuld efterskoler, som efterfølgende undersøges dybere. Dette betyder, at den unges førstehåndsindtryk af den enkelte efterskole bliver særligt vigtig i beslutningsprocessen.

Hvis der skulle peges på et gennemgående tema for den unges valg af efterskole, vil dette være selvudvikling, hvad enten det er fagligt, socialt eller sportsligt. Derfor omhandler den unges valg ikke så meget om, hvad personen kan lave, men hvad personen kan blive. Vigtigst kan det desuden konkluderes ud fra fokusgruppen, at et efterskoleophold typisk ikke vælges af den unge, fordi denne ikke ved, hvad han/hun skal lave, men skal i højere grad ses som et velovervejet og reflekteret valg fra den unges side. Den unge har ikke travlt med at blive færdiguddannet, men tager den med ro og betragter mulighederne i, hvad denne kan lave, opleve og blive. Efterskoleopholdet skal derfor ses som et led i en større planlægning af den unges fremtid, og opholdet bruges til at stå stærkere i forhold til fremtidige drømme, men også for at opleve noget og få mest ud af livet. Efterskoleopholdet er derfor ikke for den usikre unge, men i højere grad for den unge, der ved, hvad han/hun vil med sit liv, men som samtidig er klar over, at der i livet er mange muligheder for at opleve og udvikle sig på et både personligt og fagligt plan.

Kontakt mig

Har du lyst til at vide mere om dette emne, så kontakt mig

Rasmus Lindgaard

Teamleder for Insight

22 55 22 22

rl@companyoung.com

LinkedIn

Tilmeld vores nyhedsbrev

Har du lyst til at modtage seneste nyheder om tiltrækning- og rekruttering af unge?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, bliv inspireret og vær altid opdateret på viden om generation YZ.

Lignende blogindlæg

Rasmus Lindgaard

Om forfatteren

Rasmus Lindgaard

Rasmus er Team Leader for CompanYoungs Insight- og vidensafdeling. Her har han det overordnede ansvar for kundeanalyser og CompanYoungs forskning i generation Y Z. For hele tiden at have tilgængelig ekspertviden om det unge segment, er denne forskning baseret på løbende kvantitative og kvalitative undersøgelser.

CompanYoung ApS
Vestre havnepromenade 1B 3.Sal
9000
Aalborg