Blue Water Shipping
Kunde

Blue Water Shipping

Case

International karriere

Projekt
Strategi og mediekampagne målrettet tiltrækning af talenter.
Historien

Blue Water Shipping er en af landets førende virksomheder inden for spedition og shipping. Virksomheden har hovedsæde i Esbjerg, og lokalkontorer placerede over hele landet (og verdenen). En vigtig del af virksomhedens organisationsudvikling er optaget af egne elever/trainees, som efter endt uddannelse ofte bliver i virksomheden. Årligt ansætter Blue Water Shipping over 25 elever/trainees, og her er det CompanYoungs opgave at tiltrække så mange kvalificerede ansøgere som muligt.

Siden 2012 har vi arbejdet med udviklingen af Blue Water Shippings Young Employer Brand, og i dag er det stærkere end nogensinde. 2014/2015-kampagnen var højdepunktet ift. både ansøgertal og kvalitet, hvilket vidner om vigtigheden af en langsigtet strategi for tiltrækningen af talenter.

Kampagnen “24/7/365 — an international career with a local touch” blev i udviklingsfasen testet i CompanYoungs målgruppepaneler, hvorefter vi designede de digitale platforme i form af Facebook-side og kampagneside, udviklede film og planlagde en træfsikker mediekampagne.

“Vi har arbejdet sammen med
CompanYoung siden 2012 i forbindelse med vores årlige elev- og trainee-
rekruttering. Senest har CompanYoung udviklet vores nye traineekampagne “24/7/365”. Dette er en kampagne, som vi er meget stolte over og tilfredse med — og vi har fået nogle rigtig flotte resultater med flere kvalificerede ansøgninger end tidligere. 

Det er ekstremt vigtigt for Blue Water Shipping at tiltrække de mest talentfulde unge til vores uddannelser indenfor shipping, spedition og økonomi, da vores egne talenter er en del af vores fødekæde. Vi oplever CompanYoung som en særdeles kompetent og engageret samarbejdspartner, der altid har fingeren på pulsen ift. den unge målgruppe. CompanYoung ved, hvad de har med at gøre, og de er en fantastisk sparrings-
partner, der kommer med kvalificerede oplæg og råd og yder en unik service.”

Lone Willumsen
HR Konsulent, Blue Water Shipping