Customer Care Assistant

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt (vi ansætter løbende)

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Stillingstype: Customer Care Assistant (Studentermedhjælper)

Arbejdssted: Aalborg

 

Vil du arbejde i en spændende og dynamisk medievirksomhed, der er førende inden for udvikling og drift af fremtidens digitale medieløsninger til tiltrækning af unge?

Som Customer Care Assistant hos CompanYoung vil du være med til at skabe en god kommunikation med vores kunder – både gennem vores supportcenter og ved at udvikle og vedligeholde indholdet på vores online platforme.

Hos CompanYoung får du gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i et miljø med dygtige kolleger. Du vil møde en kultur præget af engagement og fællesskab i en nichevirksomhed med et unikt indblik i den unge målgruppes adfærd.

 

Hvad tilbyder vi?

Som Customer Care Assistant vil du være en del af vores Customer Care-afdeling, der blandt andet tager sig af diverse kundehenvendelser, hvilket betyder, at der sjældent er to dage, der er ens. Du vil indgå i et team, der står for drift og udviklingen af alle online platforme i CompanYoung.

Vi regner med at du kan hjælpe os ca. 10-15 timer om ugen og du vil blive stillet over for en række forskelligartede arbejdsopgaver og selv være med til at sætte dagsordenen i samarbejde med vores team. Vi er meget fleksible hvad angår arbejdstider.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • At yde god support og kundeservice til vores kunder og brugere af vores jobportaler
  • Udarbejdelse af guides til vores Help Center, der gør det lettere at bruge vores forskellige systemer og portaler
  • Udarbejdelse af diverse artikler, der er interessante og relevante for brugerne på vores jobportaler
  • Vedligeholdelse af indhold på vores jobportaler – herunder indrykning af annoncer samt opdatering af tekster

 

Hvem søger vi?

Vi søger en person, der er god til at kommunikere og har et kendskab hertil enten gennem sin uddannelse eller fra tidligere erhvervserfaring. Du skal have en vis interesse for IT, da du vil komme til at arbejde på tværs af forskellige systemer og portaler. Derfor lægger vi vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du er god skriftligt – både pr. mail og til at forfatte længere tekster og artikler
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og kan lide at tale i telefon
  • Du har flair for IT og er god til at sætte dig ind i nye systemer
  • Du er god til mennesker og brænder for at yde en god service
  • Du er initiativrig, kreativ og er ikke bange for at dele dine idéer

Erfaring med support og kundeservice er et plus, men ikke et krav

 

Hvem er vi?

Vi rådgiver førende uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Danmark og er med til at hjælpe dem med at tiltrække og rekruttere de rette kandidater.

CompanYoung er en full-service medievirksomhed, som har specialiseret sig i unges adfærd på digitale og sociale medier. Vores kunder er virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer, som vi hjælper med at teste og kommunikere budskaber, der skaffer arbejdskraft, flytter holdninger og sælger varer. Vi tror på, at effektiv kommunikation handler om at kende sin direkte målgruppe rigtig godt—og vi kender de unge. Virksomheden tæller i dag 38 engagerede medarbejdere med en gennemsnitsalder på ca. 27 år.

 

Kontakt

For spørgsmål, kontakt venligst Head of Customer Care, Erik Carrillo på tlf. 40 57 06 44 eller erik@companyoung.com.

Tiltrædelse: snarest muligt

 

Søg stillingen

CompanYoung ApS
Vestre havnepromenade 1B 3.Sal
9000
Aalborg