Media Specialist i CompanYoung

At være Media Specialist hos CompanYoung

Det er krævende men på en god måde. Man har en hverdag, der er umulig at forudsige, når man møder ind om morgenen. Media specialister beskæftiger sig med noget, der er dynamisk. Det er derfor svært at forudsige, hvordan den digitale verden kommer til at se ud i fremtiden. Det handler om hele tiden at være opdateret på den nyeste viden, hvilket er en udfordring, der følger med jobbet. Hver dag popper der nye teknologier og nye medier op, som man skal tage med i betragtningen, når man udfører sit job som media specialist.

Som media specialist arbejder man med digitale og sociale medier, såsom Facebook, Instagram, LinkedIn, Google og Twitter. Her arbejder man primært med annoncering og community management.

Annonceringen består af opsætning og optimering af annoncer. Her skal man se, om man kan justere sin annoncering, så man får det maksimale ud af sine annonceringskroner. Det kan for eksempel være ved at få flere besøgende til klikke på en annonce eller besøge et website.

Community management handler om at opbygge og drive et fællesskab omkring en skole eller en virksomhed. Mere specifikt, så involverer det at finde udvalgte rollemodeller til at levere en god kommunikation til personer i målgruppen. Som media specialist hos CompanYoung har man en coach-rolle ift. de rollemodeller, de forskellige kunder har til at poste indhold på deres sider på forskellige digitale medier. Det gælder her om at vejlede rollemodellerne og få dem til at lave de bedste og fedeste opslag, så vores kunder kan få mest mulig synlighed på sociale medier.

Hvad kræver det at være Media Specialist?

Det vigtigste er, at man sørger for at følge med inden for feltet, og at man hele tiden har lyst til at lære noget nyt. Man må aldrig stille sig tilfreds med, der hvor man er. Den digitale platform ændrer sig hele tiden, og på kort tid kan man hurtigt miste følingen med det, der sker, hvis man ikke hele tiden er på stikkerne.

Jobbet som Media Specialist kræver også tekniske færdigheder ift. at kunne opsætte annoncer, bruge forskellige systemer og begå sig godt på de digitale og sociale medier.

Man skal være god til at finde forklaringer på problemstillinger, som kan have flere mulige årsager. En god analytisk sans er derfor også et stort plus inden for denne faggruppe. Man arbejder med store mængder data, og man skal være god til at sortere i disse, så det ikke bliver uhåndterbart. Mange af de beslutninger, man træffer i forhold til ændringer og justeringer af kampagner sker på baggrund af data, man har analyseret.

Det er også en fordel, hvis man er i stand til at sætte sig i målgruppens sted og forholde sig kritisk over for sin egen annoncering. Man skal spørge sig selv: Virker det her? Og hvad er det der gør, at målgruppen synes, at det er fedt, eller at det ikke er?

Media specialisternes rolle i CompanYoung

Det er—som navnet også antyder, media specialisterne, der er specialister inden for deres felt. Det betyder blandt andet, at de modtager mange henvendelser, både internt og eksternt ift. gode råd til, hvordan man kan skabe mere synlighed og bedre omtale. Media specialister fungerer derfor både som problemknusere og som digitale konsulenter.

Hvis der er solgt community management og/eller annoncering på digitale og sociale medier på en case, er det media specialisternes ansvar at få dette eksekveret så godt som muligt. Det er et stort ansvar, da man er forvalter for mange af CompanYoungs annonceringskroner. Hvilket betyder, at man skal oppe sig og hele tiden yde sit bedste. Man skal være skarp til hurtigt at finde løsninger på komplekse problemstillinger.

Når man skal coache andre, som media specialisterne også gør, er det vigtigt, at man har nogle gode sociale færdigheder. Man skal være i stand til at motivere andre og kunne lære fra sig og give sin viden videre til andre.

Teamet

Kasper Fly

Digital Media Specialist

kfl@companyoung.com

medarbejder companyoung medarbejder companyoung praktikant

Stine Kappel

Assistant Copywriter

sk@companyoung.com

Mød Morten

Navn: Morten Kyvsgaard

Stilling: Media Specialist

Alder: 26 år

Tid hos CompanYoung:  2 år

 

Hvad sætter du pris på ved dine kolleger?
At de er meget passionerede omkring deres arbejde og samtidig gode til at være socialt engagerede. Vi rammer tit den rigtige balance mellem alvor og sjov, hvilket gør, at miljøet hos CompanYoung er fedt at være en del af. Jeg er næsten garanteret ti gode grin i løbet af en dag.

Vi er også rigtig gode til at omfavne og inddrage hinanden, selvom vi er meget forskellige, når det kommer til stykket.

Hvad sætter du pris på ved CompanYoung?
Her tør man tage chancer, og tingene bliver hurtigt ført ud i livet. Hos CompanYoung er der et meget dynamisk miljø. Der er masser af liv, og vi står aldrig stille. Derudover er her også en meget uformel omgangstone, og så er der plads til, at vi kan være unge.

Hos CompanYoung er de rigtig gode til at give plads til forskelligheder og sørge for, at alle falder godt til.

Til sidst vil jeg fremhæve det engagement, der er her. CompanYoung er meget engageret i både deres medarbejdere og det stykke arbejde, de udfører.

Morten Kyvsgaard - CompanYoung Morten Kyvsgaard - CompanYoung - Digital Media Specialist

Morten Kyvsgaard

Digital Media Specialist

Mine værktøjer

Facebook
LinkedIn
Twitter logo
Instagram logo
Snapchat logo
Google
Google Analytics

 

Sparring og udvikling

Media specialisterne lærer vildt meget af hinanden. Rent teknisk lærer de hinanden, hvordan de kan gribe tingene an. Ofte har de hver deres spidskompetencer, og helt naturligt låner de derfor af hinandens ekspertviden.

Udover at lære meget af hinanden, lærer media specialisterne også meget af de andre faggrupper hos CompanYoung. For eksempel har projektlederne lært dem, hvordan man bedre planlægger og strukturer sine opgaver og sin hverdag.

Der er et krav til media specialisterne, at de hele tiden følger udviklingen inden for deres felt. Det gør de blandt andet ved at lytte til forskellige podcasts, læse blogs af andre media specialister og ved at læse bøger. Derudover er de også medlem af mange grupper på de sociale medier, hvor der sker en vidensdeling med de andre “nørder” inden for deres felt.

Media specialisterne deltager også i nogle af de mange konferencer vedrørende digital markedsføring, der afholdes.

 

 

Hverdagen som Media Specialist

En typisk arbejdsdag for Morten

  • Kl. 08.30: Starter med at planlægge dagen
  • Kl. 09: Forbereder et Skypemøde
  • Kl. 10: Afholder Skypemødet
  • Kl. 11: Arbejder med optimering af annoncering
  • Kl. 12: Frokost
  • Kl. 12.30: Opsætter annoncer på sociale medier
  • Kl. 14: Community management
  • Kl. 15: Analyse/feedback på evaluering

Typiske arbejdsopgaver

  • Opsætning og optimering af annoncering
  • Afholdelse af Skypemøder
  • Overvågning og coaching på sociale medier
  • Analyse af data
  • Udfærdigelse af anbefalinger til fremtidige kampagner
  • Indsamling af den seneste nye viden inden for feltet
CompanYoung ApS
Vestre havnepromenade 1B 3.Sal
9000
Aalborg