Project Manager

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Stillingstype: Project Manager

Arbejdssted: Aalborg afdelingen

”En af de ting der er super fedt ved at være Project Manager er, at der er dage med koordineringsopgaver, brainstorming osv. på kontoret og andre dage ude af huset på optagelser, hvor man er helt nede i produktionen.”

Josefine Mathiasen, Project Manager

Vil du arbejde i en spændende og dynamisk medievirksomhed, der er førende indenfor udvikling og drift af fremtidens digitale medieløsninger henvendt unge? Har du lyst til at have en hverdag med individuelt ansvar og råderum i en nichevirksomhed med et unikt indblik i den unge målgruppe?

Hos CompanYoung får du gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i et miljø med dygtige kolleger og i en kultur præget af engagement og fællesskab. Du vil som Project Manager være med fra start til slut i udviklingen af kampagner, lige fra mødet med kunden til præsentationen af det færdige produkt.

Hvem er vi?

CompanYoung er en full-service medievirksomhed, som har specialiseret sig i unges adfærd på digitale og sociale medier. Vores kunder er virksomheder, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer, som vi hjælper med at teste og kommunikere budskaber, der skaffer arbejdskraft, flytter holdninger og sælger varer. Vi tror på, at effektiv kommunikation handler om at kende sin direkte målgruppe rigtig godt—og vi kender de unge. Virksomheden tæller i dag 34 engagerede medarbejdere med en gennemsnitsalder på ca. 27 år.

Hvad tilbyder vi?

Som Project Manager vil du være en del af vores dynamiske kampagneafdeling, hvor der ikke er to dage, der er ens. Du vil blive stillet overfor en række forskelligartede arbejdsopgaver og selv være med til at sætte dagsordenen i samarbejde med vores kunder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:

  • Udvikling af kampagner i samarbejde med vores kunder—fra brainstorming til produktion
  • Kreativ udvikling af forskelligartede produkter som hjemmesider, plakater og film
  • Koordinering og tilrettelæggelse af budgetter samt tidsplaner for projekter
  • Arbejde med forskellige systemer og værktøjer til rekruttering.
  • Opfølgning og evaluering
  • Optimering

Hvad søger vi?

Du er struktureret og evner at holde fokus på såvel den langsigtede planlægning som den daglige opfølgning. Vi søger en selvstændig og kreativ profil, der formår at holde mange bolde i luften i en travl og varieret hverdag.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • At du har erfaring som projektleder
  • At du kan tænke ud af boksen og er omstillingsparat
  • At du har overblik og hele tiden er et skridt foran
  • At du har indsigt i de forskellige processer og arbejdsopgaver i en kampagne, således at du kan være en kvalificeret sparringspartner for de øvrige i teamet
  • At du er god til mennesker og kan sætte dig ind i vores kunders situation
  • At du som leder kan skabe en ramme hvori hele teamet kan præstere optimalt

Kontakt

For spørgsmål, kontakt venligst vores hovedkontor på 74 31 33 63.

Tiltrædelse snarest muligt.

 

CompanYoung ApS
Vestre havnepromenade 1B 3.Sal
9000
Aalborg