Et praktikprogram der åbner døre

50% af CompanYoungs fuldtidsmedarbejdere startede i praktik

Se ledige stillinger

Et seriøst praktikprogram

En vigtig del af vores strategi i CompanYoung er at tiltrække og udvikle egne talenter. For at spotte de bedste talenter til vores virksomhed har vi skabt et ambitiøst praktikprogram, hvor de dygtigste og mest ambitiøse studerende kan stifte bekendtskab med både erhvervslivet og CompanYoung.

Som praktikant hos os bliver du fra første dag en del af det enkelte team og ikke mindst vores store fællesskab. Du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, når du indgår i vores leverancer og/eller udviklingsprojekter. Vi er ikke bange for at give dig ansvar, så du skal bare turde at tage det!

Vores praktikområder

Design

Udvikling

Sociale Medier

Analyse

Projektledelse

Marketing

Forretningsudvikling

Kommunikation

Salg

Økonomi

Legal

Onboarding & workshops

Alle praktikanter i CompanYoung går igennem et skræddersyet onboarding-forløb, hvor de får introduktion til vores kultur, produkter og ikke mindst, hvordan vi arbejder og omgås hinanden og vores kunder. De indgår samtidig i et særligt workshop-forløb, som sætter fokus på deres egen udvikling.

Fremtids[-]perspektiver

I 2018 tog CompanYoung 26 praktikanter ind, hvoraf 16 af dem takkede ja til et tilbud om et studiejob efterfølgende. Over de seneste 5 år har vi tilmed set, hvordan et stigende antal af de praktikanter, som overgik til studiejob, efterfølgende er overgået til fuldtidsstillinger efter endt uddannelse. Det er derfor sandt at sige, at et praktikforløb hos CompanYoung åbner muligheder!

Din personlige udvikling

Når du er i praktik ved CompanYoung, tager vi hånd om din personlige udvikling. Vi har derfor skabt en række workshops, som du skal deltage i undervejs i din praktik:

Workshop 1

Du møder alle praktikanter, og du sætter mål for din praktik

Workshop 2

Identificering af egne styrker og revurdering af dine målsætninger

Workshop 3

Refleksion over praktik og endeligt kig på, hvordan dine målsætninger er opnået

Mød tidligere praktikanter

Hvordan vil du beskrive dit praktikophold?

“Lærerigt. Det var lærerigt at blive en del af en virksomhed, hvor man ikke bare var en praktikant, men en medarbejder på lige fod med andre kollegaer. Det gjorde det nemmere at udvikle sig. Jeg fik reelle opgaver, der havde betydning, som gjorde det mere udfordrende, end hvis man kun blev tildelt småopgaver. Kollegaerne hos CompanYoung gav også et godt indtryk, da man altid mødte ind til smil og højt humør, selv når der var meget at lave.”

— Christian John Schmidt, Lead Developer

Indflydelse på egen udvikling

“Min praktik hos CompanYoung var utroligt lærerig for mig! Jeg oplevede at der var tillid til mig og mit bidrag til forretningen og dét var fedt at mærke. Det var for mig en forsikring om, at jeg også havde en plads i erhvervslivet efter endt studietid. Under praktikken oplevede jeg, at jo flere bolde jeg greb, jo mere ansvar fik jeg også, og det har i dén grad været vigtigt for min udvikling. Min praktik blev springbræt til et fedt studiejob der ledte videre til en fantastisk fuldtidsstilling. Mit råd: grib alle de bolde du kan og vil, så får du indflydelse på og ansvar for din egen udvikling!”

— Maria Hermansen, Process Excellence & Ressources Manager

Skal du med på holdet?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt – vi tager stillingen ned, når den rigtige kandidat er fundet!

 

Se ledige stillinger